Kan dit postprogram ikke vise vores nyhedsbrev - så se det på linket her.

Varde Dubai på en enkelt billet



Fra Varde til Dubai på en enkelt billet.

 

Det var så ugen, hvor der skete mange ting for min lille familie og mig. En uge hvor der er blevet truffet rigtig mange, hurtige og vigtige beslutninger for fremtiden.

 

I mandags overtog Andelskassen Varde alt, hvad vi ejer og har og det er en ret besynderlig oplevelse. Herom senere.

 

Lad mig starte fra begyndelsen.

I 2007 bliver Steen kåret som årets Vardenser, da han vinder projektet med overtagelse af den gamle Sct. Jacobi skole midt i Varde by. Anerkendelserne og de rosende ord som Sct. Jacobi projektet får med på vejen vil ingen ende tage.

Projektet vinder på nytænkningen, innovationen, kultur-delen som kommunen har prioriteret meget højt. Desuden er der også krav om, at projektet skal indeholde 173 p-pladser.

 

Det er også i 2007 jeg sælger min klinik i Gilleleje, som jeg har drevet med stor succes i 17 år. Vores datter skal starte i børnehaveklasse, Steen kan pleje midtbyen og jeg begynder igen at bygge en klinik op. En klinik der hurtig bliver velbesøgt trods en beliggenhed langt ude på marken. <st1:PersonName w:st="on">Total Health</st1:PersonName> vokser sig til en god forretning.

 

Pladsen i midtbyen vokser sig stor og fin. Der bliver holdt torsdagskoncerter på pladsen, vardenserne lærer at spise mad ude i byen, busserne kommer i hobetal for at se Frello malerierne, som bliver en kæmpe succes for Varde museum.

Gavlmalerierne bliver omtalt i hele landet og Varde kommer pludselig på landkortet.

Hvert år til Otto Frellos fødselsdag kommer, der en ny sild på væggen

 

Mange vil trække på skulderne og sige, at det er da nemt nok. Ja men jeg lover Jer, at det koster sved, blod og tårer og masser af tid.

Min kære mand er meget social og prøver virkelig at møde alle mennesker på hans vej, der hvor de nu er. Han taler med alle, kender de fleste i byen, arrangerer sig med alle sine celler i sine projekter. Steen kan tale med alle og lytter til alle.

Kan I se hvor meget tid det tager fra familien, hvor mange middage det bliver til, hvor mange telefonsamtaler det tager, hvor mange møder der skal holdes, hvor mange mails der skal skrives, hvor mange offentlige arrangementer der skal deltages i, hvor mange arrangementer der forventes at han/vi stiller op til. Da Steen er meget rummelig og ikke regner i arbejdstid har han haft uger på 50-60 timer

Hver eneste lørdag og søndag gennem de sidste to år har han været på pladsen for at samle øldåser, MacDonalds papir, cigaretskod, flasker osv. op inden resten at byen vågnede. Jeg er selv A menneske men han er AA. (det står ikke for anonyme alkoholikere)

Steen holder så mange foredrag omkring pladsen og Kong Svend Estridsen. Der er en periode, hvor han holder tre foredrag om ugen, og da han oftest får et par flasker vin for sin tid og indsats beder jeg ham om at give vinflaskerne til andre, da vi ikke har en jordisk chance for at drikke os igennem al den vin. Det har vi nu også fået en løsning på. Herom senere J

 

Rigtig mange håndværkere har haft deres daglige gang på pladsen og tjent godt på at udføre deres job. Kommunen fik 21millioner for den gamle skole. Penge der på trods af administration, gebyrer, spild af offentlige midler trods alt kan række et stykke vej. Så der er lavet en del omsætning på pladsen for ikke at tale om de nuværende restauranter og forretninger der er kommet til.

Noget mere attraktivt end en tom skole midt i byen.

 

I efteråret 2008 bliver vi inviteret til Kina af en forretningsforbindelse. Vi tager af sted alle tre. Formålet er at se på granit til pladsen. Det er vigtigt for Steen at det bliver fremstillet under ordentlige forhold. Steen har et stort hjerte for de svage i samfundet og er altid klar med en hjælpende hånd. Det vidner hans sidste arrangement i Paraplyens venner også om.

 

Her på den Kinesiske fredsplads meget symbolsk bliver vi ringet op af banken. Den er helt galt i Danmark og finansverdenen.

Enten vil banken lukke for pengestrømmen til projektet i midtbyen helt og efterlade et kæmpemæssigt hul midt i byen, et hul der senere skal give plads til p-kælderen eller også skal vi kautionere med alt hvad vi ejer og har. Da vi ifølge regnskabet har en egenkapital på 50 millioner på dette tidspunkt, beslutter vi os for at kautionere med alt, hvad vi har optjent gennem de sidste henholdsvis 20 og 30 år.

På dette tidspunkt beslutter vi også ikke at hæve nogen løn, og lever på et absolut minimum. Ikke noget offer. Det er bare sådan det er.

Vi holder adskillige loppemarkeder og får virkelig ryddet op i vores hjem, som også er Steens første kones fødehjem.

Vi lejer vores huse ud i Gilleleje

Vi skriver begge en bog

Jeg holder ekstra workshop

Vi laver et hav af ekstra tiltag.

 

Sådan er der gået to år og banken har været med os hele tiden på sidelinjen. Et godt samarbejde.

Alle vores professionelle samarbejdsparter kan se det er en stor nød at knække, men bakker os op.

 

Pludselig sker der noget andet. Ingen ved rigtigt, hvad det er, der pludselig er blevet anderledes. Måske en ny direktør, måske en anden bestyrelse, måske andre udskiftninger. Jeg ved det ikke og er ikke blevet informeret.

 

Nu bliver alle vores aktivitet nedskrevet og skal realiseres så vi kan indfri gælden til banken, som er vores eneste kreditor.

 

Dette har ikke været muligt så nu starter vi på en frisk.

Vi har taget mange kurser hos vores fælles coach Anthony Robbin og har nogle værktøjer, der gør at vi kan se op over skyerne. Dette har virkelig været en gave i hele forløbet og især i den forgangne uge.

 

Jeg har jo også en fast overbevisning om at ”All is well”

Der er en større mening med tingenes tilstand

Vi har længe ønsket at gøre noget andet og da vi har vores store søn i Dubai bliver dette løsningen.

 

Jeg har fået min bog ”Høfeber Pist Væk NU” udgivet på engelsk og det var jeg i Dubai for at færdiggøre i begyndelsen af måneden.

I den forbindelse møder jeg selvfølgelig nogle skønne kolleger.

To af dem tilbyder mig et job på stedet og det er jo fantastisk

Det gør det hele meget nemmere.

 

Nu er vi kommet så langt, at vi den 20. oktober flytter til Dubai

Og nu glæder vi os ligefrem til det.

Jeg håber inden da, at unge kiropraktorer lejer sig ind i min nu tidligere klinik og fortsætter mit virke. Huset er solgt og der er nye lejere på spring.

Mit håb er at Vardenserne og andre vil nyde Sct. Jacobi om det er til sushi, en bøf, en caffe latte eller bare en strøgtur. Nyd dette frirum og send os en venlig tanke hver gang. Det er det eneste jeg bedre om.

 

Både Steen og jeg stod som enkemand/ enke, da vi var i midten at 30'erne og har tacklet store udfordringer før. Dette er kun mursten og hvor vi har begge "en vilje af Steen" og skal nok rejse os igen.

 

Vi holder er lille afskedsreception d 16. oktober, hvor alle er velkomne. Da vi flytter til et muslimsk land og ikke kan tage vores eller rettere alle de flasker vin med som Steen har fået undervejs, serverer vi et glas vin men resten skal du selv have med.

Tusind tak for alle mails, SMS’er, opkald, ja selv alle de knus jeg har fået og nogle gange af folk, jeg ikke engang kender.

 

 

Alle de bedste hilsen Helle Dyrvig Kærskov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Afmeld nyhedsbrev